Den Holistiske Energiport (forløb)

Forside/Den Holistiske Energiport (forløb)

hós05mar21:0521:05Den Holistiske Energiport (forløb)

Útgreining

Starter 5. marts kl. 18.30–21.30 på Danakilde

Den Holistiske Energiport

Vi inviterer dig til et nyt energetisk briksforløb, der tager udgangspunkt i det hele menneske – og i hjertets intuitive evne til finere sansning og dybere sammenhænge.

Med mere end 14 års erfaring inden for integrativt energiarbejde deler Birita sin personlige tilgang til det stille, men dybt virkningsfulde univers, der udfolder sig på briksen mellem klient og behandler. Sammen med sin partner og medunderviser Henrik guider hun dig gennem et forløb, der kombinerer viden, praksis og erfaring.

Forløbet i korte træk

 3 temaaftener + 1 hel fordybelsesdag

Over tre aftener à 3 timer og en hel træningsdag arbejder vi med de fire sammenhængende holistiske energiniveauer:

  • Det fysiske
  • Det æteriske
  • Det astrale
  • Det hjertelige (mentale)

Den holistiske energiport kan ses som en indgang til dybere information om kroppens energisystem og tilstand – og åbner for mulighed for forløsning og modtagelse på flere planer.

Struktur på aftenerne

Hver aften er delt i to:

  • Første halvdel: Viden, refleksioner og øvelser med Birita og Henrik
  • Anden halvdel: Praktisk energiarbejde på briksen med Birita

Temaerne for de tre aftener

1. Det fysiske

Hvordan vores tanker, sprog og handlinger former kroppen og livet.

  • Øvelser til at opdage og slippe begrænsende vanemønstre
  • Træning i mere konstruktiv tanke, tale og handling
  • Briksarbejde: Find og løsne kropslige spændinger knyttet til mentale mønstre

2. Det æteriske – vitalenergien

Flow, livsenergi og lyst i krop og liv.

  • Opdagelse af lysthæmmere og lystfremmere
  • Øvelser til at slippe hæmmende automatismer i et trygt fællesskab
  • Briksarbejde: Stimulering af æteriske og livgivende energistrømme

3. Det astrale

At møde det vilde og instinktive med tryghed og bevidsthed.

  • Kontakt til stærke følelser – personlige og kollektive
  • Transformation af destruktiv energi til konstruktiv vilje
  • Briksarbejde: Beroligelse af nervesystemet og forløsning af ophobet emotionelt stof

Hel fordybelsesdag

Hjertets energetiske intelligens

En hel dag dedikeret til briksarbejde, hvor du både modtager og giver behandling med afsæt i alle fire energiporte.
Birita underviser – Henrik støtter og assisterer.

  • Introduktion til en helhedsorienteret skabelon for energiarbejde
  • Tid til fordybelse, praksis og udveksling
  • Deling af erfaringer og indsigter

Praktisk information

Sted: Danakilde
Datoer:

5. marts – Det fysiske

16. april – Det æteriske

28. maj – Det astrale

21. juni – Hjertets centrale fordybelsesdag

Tid:

  • Aftener kl. 18.30–21.30
  • Fordybelsesdag 21. juni kl. 11.00–16.00

Pris: 1.450 kr. for hele forløbet pr person.
Tilmelding: info@vaksa.fo (forudsætter at du har en partner/makker/ven eller anden fortrolig at samarbejde med på briksen)

Medbring briks, makker, drikkedunk, indesko/sokker samt evt medi-grej.

Undervisere er Birita Nolsø og Henrik Krag

Tilmelding: info@vaksa.fo  

Pris: 1.450 kr. pr person for hele forløbet. Overføres til konto 7242 1397356. Skriv ‘energiporten’ i kommentarfeltet. 

Sted: Danakilde

Hvem: For dig der har interesse for energiarbejde og fordybelse

OM

Birita Nolsø har Vaksa.fo som tilbyder specifikke energibehandlinger – læs mere her – , kurser, workshops, grupper og retræter på Færøerne og i Danmark. Siden 2011 har Birita været i intens træning hos sin lærer Jes Bertelsen. I snart 14 år har hun og Henrik Krag været sammen i en kærligheds- og udviklingsproces, en proces som bl.a blev til bogen 5 HJERTEFØLELSER og en række kurser og aktiviteter der på forskellig vis nærer kærligheden, hjertefølelserne, parforholdet og den tantriske vej og levevis. Birita modtager løbende coaching og undervisning hos bl.a. Arvin Larsen og har afsluttet Bob Moores 3. årige forløb om energistrømme med Helen Gamborg og er på 6. år med Helen. Forløbet tager sit afsæt i Bob Moores dybe energitræning og erfaring på den ene side og i den meditative praksis fra Jes Bertelsen på den anden. 

Birita og Henrik bor begge i Nr Snede, er begge tilknyttet Vækstcenteret og er i løbende træning hos Jes Bertelsen, hvorfra de også har modtaget meditativ tantrisk træning.

Henrik Krag har I mere end 40 år har undervist i meditation, selvudvikling og dybdepsykologi. Henrik er uddannet filosof og forfatter til tre bøger. Hans træning og kontakt med Jes Bertelsen startede for 45 år siden. Sammen med Jes og en håndfuld andre, var Henrik i 80’erne med til at starte og bygge Vækstcenteret, et center for selvudvikling og meditation i Danmark. Henrik er stadig del af Vækstcenterfællesskabet. Henrik er forfatter til bøgerne “Selvudvikling for det hele menneske”  der udkom i 2006, samt “overLev i parforhold” fra 2009 og “5 HJERTEFØLELSER”, som han skrev og gav ud i 2018 sammen med Birita Nolsø.

Siden 2012 har de to dannet par, og sammen har de specialiseret sig i tantra, parforhold, kærlighedsfølelser og meditation. Henrik har gennem 40 år været ansvarlig for en lang række af kurser, faste meditationsgrupper og klienter. Med sin egen empati-baserede ledelsesteori giver han supervision til ledere – bl.a i omsorgssektoren. Læs mere her.

Nær

05/03/2026 21:05 - 21:05