Denne skønne kvindedag bliver afholdt på Danakilde, et skønt og hyggeligt B&B/kursussted der ligger lige ved idylliske Rørbæk sø og skov.
Jeg har lejet et dejligt lokale, hvor vi har plads til at bevæge os frit og uforstyrret, både liggende på yogamåtterne og stående på gulvet.
Dagen starter kl. 10 og slutter kl. 16 og prisen inkluderer undervisning og forplejning.
Undervisningen foregår både inde og ude, stående, liggende, siddende og gående.
Der vil være musik, bevægelse, stilhed, afspænding, energiøvelser og meditation.
Du vil blive guidet trygt gennem hele dagen, som kommer til at bestå at bløde skift.
Dagen er åben for alle med åbenhed og nysgerrighed til at udforske og fordybe det kvindelige, både i form af blødhed, hjerte og kraftfuldhed. Alt vævet ind i en meditativ træning.
Der bliver tid til hvile, og du kommer hjem med fornyet energi og balance.
Her kan du læse lidt mere om mig og dagen, som jeg har valgt at kalde Kvindeliv 1:
Velkommen til KVINDELIV 1, en dag for kvinden og hele hendes kvindelighed:
I naturskønne omgivelser på tilbagelænede skønne Danakilde, ved siden af idylliske Rørbæk sø, helliger vi denne udfoldelsesdag i kvindens navn.
Vi vil arbejde med at udfolde alle vores medfødte egenskaber og muligheder:
Nærværet inde og ude, den dybe ro, instinktet, den flydende sanselighed, kraftfuldheden, letheden, det åbne, det kreative intuitive og bevidstheden.
HVAD?
Min kvindeundervisning består af bløde skift mellem krop, energi, dans, naturlighed, øvelser og meditativ balancetræning. Med +30 års erfaringer med forskellig kropstræning, har jeg de sidste ti år lagt hovedfokus på tao-tantrisk energibevægelse, yin-fordybelse, naturyoga, hjertetræning og balancerende øvelser, som på forskellig vis bliver vævet ind den meditative træning.
Nu ønsker jeg at dele erfaringerne med jer kvinder i Danmark. Denne dag er den første hele dag med danske kvinder, da mit hovedfokus har ligget på Færøerne, hvor jeg b.la har undervist mange kvinder i form af fordybelsesdage, workshops, retreats og kurser. Jeg tilbyder også balancerende energibehandlinger, noget jeg også har forfinet og udviklet i løbet af disse 10 årene.
TID: Søndag 19. juni kl. 10 – 16
STED: Danakilde, Jylland
PRIS: 900 kr. inkl undervisning og
forplejning
TILMELD: info@vaksa.fo
OM
Birita Nolsø kommer fra Færøerne og ejer Vaksa.fo som tilbyder b.la kurser, retreats og workshops på Færøerne og i Danmark. I 10 år har hun været i en intensiv træning i meditation. Hun bor i Nørre Snede og er knyttet til Vækst-centeret, hvor hun jævnligt modtager intensiv træning af Jes Bertelsen. Sammen med sin partner og medunderviser Henrik Krag har hun i løbet af disse ti årene været i en dyb tantrisk meditativ udviklings- og læringsproces.
UDGIVELSER
I 2021 udgav Birita bogen FLUFFY på Færøerne. Denne lille færøske bog handler om mentaltræning. I 2018 kom bogen 5 HJERTEFØLELSER ud. Bogen er skrevet af Henrik Krag med Birita som medforfatter. Sammen har de også udviklet selvudviklingsredskabet HeartWake, som indeholder fire forskellige lydfiler. HeartWake ligger til fri benyttelse på Vaksa.fo