Invitation til Blød Briks aften den 25. november kl. 18-21 på Danakilde
Hej kære du,
YIN-RUMMET: Savner du nogle gange ro, stilhed og væren i et anderledes fælles rum?
At lægge dig på en briks og bare få lov til at være og modtage?
At møde og være sammen med en rigtig god ven/inde, eller din partner/kæreste på en stille kærlig og inderlig måde og samtidig blive guidet med nænsom forfinet fælles stemning - et slags hjerterum hvori du kan næres og nære?
Jeg har længe haft lyst til at dele min tilgang og erfaring med energi-arbejde i YIN rummet. Dette ofte stille en-til-en samarbejde i briks rummet. Tirsdag aften den 25. november bringer vi dette ind i et fælles rum, hvor du og din makker, ven eller partner kan dykke ned i det dybere yin-univers og tilbringe en anderledes nærende aften sammen.
Der indgår yin-meditation, blød afspænding og balancering som del af briks aftenen.
Obs: Begrænset plads, husk at sende mail til info@vaksa.fo med navne og mail for at sikre dig en plads.

4 - 7. juni 2026 Kvinder Retræte på Færøerne - det kvindelige univers & UR-kraften

Med afsæt i lokalt kendskab, +20 års undervisning, mange kvinde-tiltag, samt +10 års natur-retræte erfaring tilbyder jeg igen et natur-retræte for kvinder på smukke vilde og vidunderlige Færøerne i den idylliske bygd Elduvik på øen Eysturoy.
Dette smukke sted bærer mange dybe retræte minder i årenes løb. Jeg glæder mig meget til at komme tilbage og tilbringe nogle fantastiske dage sammen med jer kvinder.
Daglig energetisk bevægelse nede i grotten, meditativ dybere yin træning og ur-kraft er naturlig del af retrætet. Stilhed og støttende kvinde-øvelser indgår.
Pris 4.200 kr. Prisen inkluderer måltider, overnatning og undervisning. Transport til/fra Elduvik kommer oveni.
|